Biografi

Ole er den 9. i en søskendeflok på i alt 11 som er født i årene 1907 - 1932 i Langerup, en, som man kaldte det dengang, 2 hestes ejendom, hvorved forstås at ejendommen ikke var større end at den kunne drives når blot man havde 2 heste. De ældste af søskendeflokken havde alle et fornavn der begyndte med bogstavet E.

Ejner Kristian * 2 apr 1907

Ellen Margrethe * 31 mar 1908

Eva * 11 feb 1911

Edith Kristine * 1 apr 1914

Edvin Johannes * 20 feb 1920

Mon ikke dette E var hentet fra fars navn Emil Herman Jensen? Mor hed Marie Kristine.

Blot 4 dage efter Edvins fødsel døde Marie Kristine, årsagen var den spanske syge.

Næsten 2 år senere gifter Emil sig med Andrea Petrea, og hun skulle blive Oles mor.

Grethe Elisabeth * 13 okt 1922 

Hans Herman * 18 okt 1923

Knud Andreas * 10 sep 1925

Ole Peter * 20 sep 1927

Ruth Emma * 15 feb 1929

Carl Alfred * 23 feb 1932

Af den aldersforskel på børnene kan man udlede at Ole ikke helt kan siges at være vokset op sammen med alle sine søskende, men fra folketællingslisten 1930 vides at søster Edith, der var 13 år da Ole blev født, stadig var hjemme på Langerup, nu 16 år gammel.

Tidligt i ungdommen fik Ole problemer med synsevnen, og til trods for at mange muligheder blev prøvet med henblik på helbredelse, blev det, langsomt men sikkert, dårligere og dårligere med årene. I dag (87 år gammel) melder Ole at han næsten ingen synsevne har tilbage; han ser lys og skygge og måske eet enkelt bogstav eller 2 ad gangen på en skærm der forstørrer en trykt tekst, når forholdene er gunstige herfor. Han sanser når han har en person for sig, men ved ikke hvem før den pågældende taler. Hvis man færdes sammen med ham på steder han ikke kender, må han ledes, orienteres. Det er en situation der generer ham voldsomt, så meget mere som han jo hele sit liv har kæmpet imod dette handicap, ja ligefrem nægtet at der skulle være nogen som helst forskel på hvad han og andre kunne klare af hverdagens opgaver.

Naturligt nok, vokset op på en gård, er Ole uddannet ved landbruget. Han har arbejdet 5 år som fodermester i Vestermarie og har opnået præmiering for sin viden og kunnen. 2 sølvbægre er det blevet til. Tænk at de skulle lande i Canada - de pryder i dag en hylde i Vitas (Oles yngste datters) hjem på den anden side af "dammen".

Som allerede nævnt blev det langsomt, men uundgåeligt, dårligere med synsevnen, men Ole havde andre evner. Han var tidligt begyndt at spille violin, og det skulle vise sig at han oven i købet havde hvad man kalder absolut gehør. Det blev muligt for ham, på Blindeinstituttet i København, at få en musikuddannelse.

På billedet herunder ses den unge musikstuderende Ole Peter Jensen